At lade båden glide gennem det blikstille vand, mens der ikke er andre lyde end sejlet, der blafrer og brusende bølger. Sejlerlivet er fantastisk, og i Danmark har vi alle muligheder for at være tæt på vandet. En sejlbåd gør det muligt at være i ét med naturen og samtidig få fantastiske oplevelser med dem, man holder af.
Sejlads er i sig selv sjovt og udfordrende, særligt når vinden tager godt fat i sejlene. Nogle gange kan det dog være rart med fornyelse og ekstra grej til en langvarig sommersejlads.
Oplev havet på en ny måde
Hvis man har børn med i sejlbåden, kan det være en god ide at tænke på lidt ekstra underholdning undervejs. SUP og kajak er de senere år blevet mere populært i Danmark, da det er endnu en skøn måde at opleve livet fra vandsiden.
En SUP er et bredt surfboard, hvor man står op og padler fremad med en pagaj. Det er en rolig form for surfing i modsætning til windsurfing og kite. Det er derfor også nemmere at lære og er for både store og små.
SUP er eminent til at træne balance og musklerne i overkroppen. En god bonus til et sjovt legetøj.
Kajak kender de fleste, men ikke mange tænker, at man kan have dette med på en sejlbåd. I mange år har man set gummibåde og mindre både flyde ved siden af den store sejlbåd. En kajak kan også sagtens fortøjres til båden og drive med under sejladsen. En kajak giver god mulighed for at undersøge det nærliggende område, når man ligger i havn. Det er samtidig også en god motionsform.
Hvilket udstyr kræver det?
Både SUP og kajak fås i mange forskellige udgaver og typer. Hvis man vil have disse med på sin sejlbåd, er det en god ide at kigge efter de mindre modeller. Mange SUP’s kan købes, så de kan pakkes sammen i en smart taske og bæres rundt på ryggen. Den vil altså ikke fylde meget i båd, hvor der i forvejen ikke er meget plads.
Boardet skal pumpes op, når det skal bruges, hvilket kræver lidt tid og energi. Hvis man ikke gider at pakke det sammen hver gang, man har brugt det, kan man eventuelt lade det ligge oppe på dækket. Det kan også være, at man har en smart ide til opbevaring i sin egen båd.
Udover en SUP eller kajak kræver det, at man har en våddragt, hvis man vil undgå at blive kold. Man behøver ikke nødvendigvis en våddragt, men det kan dog være rart, hvis man skulle ende med at falde i. Der er også en vis sikkerhed i en våddragt, særligt hvis børnene begiver sig af sted.
En våddragt fås i mange tykkelser, men det anbefales, at man køber en dragt med 3 mm neopren om sommeren. Hvis vejret er koldt eller man sejler om efteråret/foråret anbefales en med 5 mm neopren. Er dragten skal til brug i kajak er det vigtigt, at der er god bevægelse omkring skuldrene.
Seneste kommentarer